Autisme er en fællesbetegnelse for en række psykologiske udviklingsforstyrrelser, og man bruger Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) som fællesbetegnelse for disse forskellige diagnoser.

Symptomerne på disse udviklingsforstyrrelser er kendetegnet ved at de giver store udfordringer for den unges evner til socialt samspil, kontakt og kommunikation med omverden. Vanskelighederne hænger sammen med en nedsat evne til at sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser.

Disse områder er afgørende for den unges trivsel og udvikling, og derfor skal forsinkelse og afvigelser i den kommunikative og sociale udvikling altid tages alvorligt.

Hvis det skønnes at en problematik er særligt udtalt, vil en psykologisk eller diagnostik udredning som fx en neuropsykologisk undersøgelse kunne afklare, om den unge har autisme, eller om der er andre væsentlige udviklingsproblematikker, som har betydning for, hvordan en understøttende indsats bør tilrettelægges. Autismecenter Guldborgsund arbejder sammen med Neuropraxis klinikken som har speciale i bl.a. neuropsykologi.

En diagnose bør dog aldrig være en betingelse for en rettidig og målrettet indsats til den unge, hvis den afvigende udviklingen på de førnævnte områder er udtalt (nedsat sociale og kommunikative evner, og afvigende kontaktbarhed).

Autismediagnoserne er steget markant de seneste år, og det skønnes at 1 % af alle danskere har en autismediagnose. Selv om diagnosen kan stilles i barndommen, helt ned til 18-24 måneders alderen, er der stadig eksempler på, at man kan leve med en autismeproblematik uden at blive udredt, før man når voksenalderen.

Stigningen skyldes formodentlig, at det i dag er sværere at leve op til krav i skole og samfund, hvis man har autistiske træk, sammenholdt med kriterierne for diagnoserne er ændret.

Det bliver ofte tydeligt, at et barns eller den unges udvikling ikke er alderssvarende, når kravende i omgivelserne øges. Hvis fx den sproglige udvikling har været alderssvarende, vil vanskelighederne med kommunikation og socialt samspil blive tydeligere i mødet med krav fra skole og uddannelse, idet der stilles høje sociale krav for at kunne indgå fællesskabet, kunne omstille sig og tage eget ansvar herfor.

Årsagerne til ASF er endnu ikke kortlagt, og der findes ingen behandling mod autisme. Men den unge med autisme kan hjælpes med struktur, særlige kommunikationsformer og særlig indrettede boliger, undervisning, skoleklasser og arbejdspladser.

Erfaringerne fra autismecenter Guldborgsund viser at hjælp til struktur, kommunikation og særlige indretninger i undervisning, sammenholdt med lettere daglig motion og sund kost er ro givende og skaber den tryghed, der er behov for i hverdagen. Så får den unge en passende mængde udfordringer og mulighed for udvikling, mens der tages hensyn til de funktionelle vanskeligheder, som følger med autisme.

Lars Danshøjgaard, konsulent

Autismecenter Guldborgsund

 

Kilder:

Dagbladet information, april 2017

Socialstyrelsen

Neuropraxis klinikken

Voksne med autisme

Autisme er en spektrumtilstand. Der kan derfor være stor forskel på, hvor lidt eller hvor meget støtte en voksen med autisme har behov for. Der vil også være store individuelle forskelle på, hvad der er behov for støtte til.

Voksne med autisme, der også har indlæringsvanskeligheder, vil ofte have et stort behov for daglig støtte. Voksne med autisme og en god intelligens kan i nogle perioder have behov for meget støtte og på andre tidspunkter stort set klare sig selv.

Diagnose som barn

En del voksne med autisme vil være diagnosticeret som børn. Det kan være, fordi autismen kommer til udtryk i så svær en grad, at tegnene er tydelige allerede i barndommen. Disse voksne vil ofte have et stort behov for daglig støtte og måske bo i botilbud, hvor der vil være behov for omfattende viden om autisme og autismepædagogik.

Diagnose som voksen

En anden del voksne vil være diagnosticeret i ungdommen eller som voksne. De kan have levet et liv, hvor følelsen af ikke at passe ind har fyldt meget, og der måske har været en række nederlag i forhold til uddannelse, job og relationer til andre.

For mange af disse voksne, kommer vanskelighederne primært til udtryk i bestemte sammenhænge, hvor de sociale forventninger og krav i omgivelserne stiger. Den samlede mængde udfordringer i hjemmet, på uddannelse eller arbejde kan blive større end kapaciteten hos den enkelte kan magte.

Kompetencer til at løse udfordringerne enkeltvis kan sagtens være til stede, men den samlede mængde udfordringer kan måske ikke magtes på en gang.

Nogle voksne med autisme mangler selvværd som følge af mange nederlag livet igennem. Derudover er der også mange, som får andre psykiske vanskeligheder som angst, depression eller stress. Ofte kan disse problemer være mere synlige, end de vanskeligheder, der knytter sig til autismen, og dermed komme til at blive det primære fokus for både den sociale indsats og den sundhedsfaglige indsats og behandling.

I forhold til voksne uden indlæringsvanskeligheder udgøres de primære områder for den sociale indsats af mestring af hverdagens forhold, herunder familie og venner, uddannelse og beskæftigelse og sociale vanskeligheder.