For de fleste børn er overgangen fra barn til voksen en lang, flydende identitets skabende proces, som sker i relation mellem barnet og dets familie og netværk.
Overgangen fra ung til voksen kan være en vanskelig tid, både for den unge autist og for deres familier. Det er en periode med mange forandringer. Der kan være brug for en løbende vurdering af behovet for sociale indsatser på vej mod voksenalderen.
Hvis der er opstået psykiatriske problemstillinger, er det vigtigt at inddrage specialister, der kan foretage udredning på dette område. Forekomsten af udviklingshæmning blandt personer med autisme er estimeret til ca. 80%.
Det er vigtigt, at overgangen sker så let så muligt, og at den unge og familien i god tid får information om de indsatser og tilbud, de kan få brug for. Den unge skal involveres så meget som muligt i at sætte mål for indsatsen. Familie og netværk skal inddrages, når, og i den udstrækning, den unge voksne ønsker det.
En vigtig faktor for livskvaliteten for mennesker med autisme kan være, at de gennemfører en uddannelse. Nogle unge med autisme kan gennemføre uddannelse på almindelige vilkår. Andre har behov for mindre støtte, og andre igen har brug for specialtilbud og det er her Autismecenter Guldborgsund kommer ind i billedet.
Mennesker med autisme er en bred gruppe af mennesker, med forskellige ressourcer og behov.
Målet med specialtilbuddet på autismecenteret er at skabe de bedste udviklings- og livsbetingelser for unge med autisme. Målet er en helheds-orienteret indsats, med udgangspunkt i individuelle ressourcer og behov for støtte. Indsatsen fokuserer på (pædagogisk/psykologisk) behandling, udvikling af sociale kompetencer, selvforståelse, hjælp til almindelige daglige funktioner, forsørgelsegrundlag, bolig, beskæftigelse og uddannelse. Det kræver solid viden om, hvad der virker, hvorfor det virker, og hvordan det virker.
Forskelle mellem piger og drenge med autisme?
Selv om der er biologiske forskelle på drenge om pigers hjerner, viser forskningen ikke forskelle i de kliniske symptomer på autisme mellem drenge og piger. Alligevel bliver drenge ti gange oftere end piger henvist til udredning for ASF. Dette skyldes, at piger kan have symptomer på autisme, der kommer til udtryk på en anden måde end hos drenge fx ved en kulturel betinget stimuli i opvæksten. Men fælles er, at der typisk er særlige vanskeligheder, der kræver en indsats, hvis han eller hun skal blive mere selvhjulpen. Derfor indeholder al god pædagogisk behandling også undervisning, og på autismecenteret er det med en neuropædagogisk tilgang, hvor der læres og arbejdes med mestringsstrategier.
For at give gode og trygge resultater af opholdet på autismecenteret er der et stort behov for, at faguddannet samarbejder på tværs af professioner med pårørende for at bidrage til den unges bedste.
Lars Danshøjgaard, Marie Grubbe Ung & Uddannelse
Referenceliste:
Udviklingshæmning – en grundbog (2018) af Knud Sørensen, Dorte Eifer og Mette Egelund Olsen
Mennesket i Hjernen – en grundbog i neuropædagogik (2012) af Kjeld Fredens